Syv områder har søgt om puljemidler

0
Lokalområdet Brorstrup Sogn var en af de tre vindere af puljemidlerne i 2017, hvor de to andre var Skibsted/Svanfolk samt Durup Sogn. I Brorstrup Sogn var den overordnede plan at borgerne og Mejlby Efterskoles elever gennem projektet fik en større indbyrdes berøringsflade til gavn for fællesskabet og sundheden. ?Arkivfoto: Lars Pauli
Tre af dem får 9. februar tildelt 65.000 kr. til egne projekter

REBILD: Her ved ansøgningsfristens udløb 29. januar havde Center Sundhed modtaget syv ansøgninger fra et tilsvarende antal lokalområder i Rebild Kommune, der med konkrete forslag til at fremme folkesundheden i deres lokalområde gerne vil have del i nogle af puljemidlerne på i alt 195.000 kr. fra Borgerbudget Sundhed for pengene.

På baggrund af de motiverede ansøgninger og et ønske om en vis geografisk spredning udvælger Rebild Kommune tre lokalområder blandt de ansøgende, der hver får tildelt 65.000 kr.

– Selve udvælgelsen af de tre lokalområder blandt de syv ansøgere foregår helt uden politisk medvirken, nemlig ved at jeg sammen med centerchefen fredag gennemgår ansøgningerne, oplyser udviklingskonsulent Inge Kjær Andersen fra Center Sundhed.

Selve overrækkelsen af de tre puljer på hver 65.000 kr. foregår fredag 9. februar ved en lille ceremoni i byrådssalen på rådhuset i Støvring.

Hvad de tre vindende lokalområder konkret vil bruge puljemidlerne til finder de i fællesskab selv ud af, når deres projekt kommer i gang.

For at komme i betragtning til puljemidlerne er det dog afgørende, at lokalområdet er motiveret for at fremme sundheden på den ene eller anden måde ved konkrete tiltag samt at der i ansøgningen også skal ligge en konkret plan for, hvordan borgerne i lokalområdet vil blive involveret.

Hele 14 lokalområder rundt i hele Rebild Kommune har i år haft mulighed for at søge penge til sundhedsfremmende projekter.

Lokalområderne er udvalgt på baggrund af Sundhedsprofilen, som hvert fjerde år undersøger borgernes sundhed i de enkelte kommuner.

De udvalgte lokalområder i år er Binderup, Blenstrup, Brorstrup, Bælum, Durup, Haverslev, Ravnkilde, Rørbæk, Skibsted, Solbjerg, St. Brøndum, Suldrup, Sønderup og Veggerby.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close