Stemningsfuld koncert markerede befrielsen

0
Det velsyngende kirkekor med sangere fra 4. - 8. klasse. Foto: Privat
Fræer Kirke var den 4. maj ramme om en stemningsfuld koncert og fælles sangaften, der tilsammen markerede befrielsen i 1945.

Kirken var pyntet med stearinlys og bøgeblade. Skørping-Fræer Kirkekor og musikerparret Lea og Peter sørgede for et afvekslende program med både glade svingende revyviser og højtidelige fællessange. Lige fra “Når der kommer en båd med bananer”, “Forårsdag” af Anne Linnet til højtidelig fællessang på “Altid frejdig når du går”.

Sognepræst Sanne Birkely Sørensen læste også fire af de hjerteskærende afskedsbreve fra danske modstandsfolk, som blev henrettet af nazisterne under 2. verdenskrig.

Koncerten blev rundet af med “En lærke letted´”, som de unge mennesker i Kirkekoret havde lært udenad. Efter koncerten havde menighedsrådet sørget for en servering. Vejret var smukt denne aften, så alle kunne stå udenfor og nyde den dejlige forårsaftenen.

Det velsyngende kirkekor med sangere fra 4. – 8.klasse, der ledes af organist Per Bach, medvirker jævnligt ved gudstjenester i Skørping og Fræer kirker.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close