Sommertravlhed hos Vebbestrup Flødeis

0
Mona Christensen i forgrunden, mens fire piger i baggrunden er godt i gang med at ekspedere og lange softice over disken. Foto: Jesper Bøss
Det er sommer. Mange holder eller har lige holdt ferie – enten i Danmark eller udenlands. Der er blevet slappet af og batterierne er blevet opladet. Men for nogle har ferien måtte vente, for her er højsommeren lig med ét af de mest travle tidspunkter på året. Det gælder blandt andet hos Vebbestrup Flødeis.

Vebbestrup Flødeis er blevet en af de største og mest populære “sommerattraktioner” i vores område. Det hyggelige mejeri tiltrækker hele sommeren både lokale og turister, der lige skal have en af de store, velsmagende softice – lavet på rigtig fløde i rigelige mængder. På en god sommerdag langes der omtrent 2.000 softice over disken, hvilket selvfølgelig giver ekstra travlhed i butikken.

– Vi har travlt i produktionen hele året, men ude i butikken kan vi selvfølgelig godt mærke, når der er sommerferie. Så er der virkelig tryk på, fortæller Mona Christensen, der, sammen med manden Leif, står bag det succesfulde ismejeri. I sig selv en unik historie om Leif, der som 16-årig arbejdsdreng startede på mejeriet for 44 år siden, og siden satte sig i direktørstolen.

Tilbage til sommeren 2017, hvor vejret ikke har været det allerbedste – men det har ikke betydet så meget for issalget.

– Selvom sol og varme er isvejr, så er der nu også pænt travlt på gråvejrsdage, eller når det regner. Vi er blevet en lille turistattraktion, som folk skal besøge, og så betyder vejret ikke så meget.

– Til at lange softice over disken har vi ansat 12 unge piger og drenge, der arbejder på skift. I oste- og kødudsalget har vi desuden to fastansatte, og ude i produktionen er der 6-7 mand. Administrationen står jeg for, fortæller Mona, der om Vebbestrup Flødeis’ succes fortæller:

– Det går rigtigt godt. Vi har fremgang hver eneste år, og jeg er sikker på, at det skyldes, at vi ikke går på kompromis med kvaliteten. Vi bruger de bedste råvarer, herunder selvfølgelig massevis af frisk fløde i vores is. Vi er tidens løb blevet tilbudt forskellige billigere erstatningsprodukter, særligt da vi blev ramt af fedtafgiften, men vi fastholder vores gode gamle opskrift. Der skal selvfølgelig massevis af fløde i flødeis.

Lige nu er der sommertravlhed, hvorfor Mona og Leif venter med at holde ferie til engang i september.

– Ja, nu må se. Det bliver nok ikke til mere end 3-4 dage, slutter Mona.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close