Solhverv lægger an til “klokker-musical”

0
Her ses de glade elever fra 5. klasse i en pause foran en af de store kulisser til musicalen Klokkeren Fra Notre Dame. Privatfoto
Solhverv Privatskole i Vebbestrup befinder sig i en travl periode, hvor der sker noget for alle årgange.

Rigtig travlt har elever i femte klasserne, som er godt i gang med at færdiggøre musicalen Klokkeren fra Notre Dame.

Musicalen var en kæmpe succes for Fredericia Teater sidste år, og nu har Solhverv Privatskole altså valgt at kaste sig over opgaven.

Elever og lærere laver selv alle kulisser og kostumer, og skuespil og sange er øvet gennem hele vinteren.

Musicalen opføres over 5 omgange i uge 11, hvor elever til skolens kommende 0. klasser sammen med deres nuværende børnehaver skal se en af forestillingerne.

Skolens elever skal selvfølgelig alle se musicalen og torsdag 15. marts om aftenen blændes op for premieren.

Her viser eleverne deres evner for familier og venner, og det bliver en hel fyldt sal, der skal til premiere den dag.

– Jeg glæder mig rigtig meget. Det er altid en stor fornøjelse at se eleverne på de skrå brædder, og fornøjelsen bliver jo ikke mindre af de flotte kulisser og den gode sang og musik, siger skoleleder Peter Hansen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close