Rold Skovs heks fylder 70 år

0
Heksen Dannie Druehyld rundet et skarpt hjørne. Arkivfoto: Michael Koch
Tirsdag den 5. december fylder Danmarks eneste professionelle heks, Dannie Druehyld, 70 år. I en menneskealder har vi haft fornøjelsen af at have hende boende her i Rold Skov-området og nyde godt af hendes mange aktiviteter.

Selv om Dannie Druehyld er kendt i hele Danmark og også i lande som Rusland og Japan, er hun ikke den, der fører sig frem på det personlige plan. Selv ikke i forbindelse med en rund fødselsdag. Derfor er Rebildcentret og Rold Skov Natur- og Kulturcenter gået sammen om at markere den runde dag, så alle Dannies venner, bekendte og fans kan være med til at fejre hende på behørig vis. Det sker ved en reception fredag den 8. december kl. 15 – 17 i Rebildcentret, hvor der både vil være musik og dans, taler og gaver til fødselaren og heksebryg og andet godt til gæsterne.

Gæsterne får helt sikkert også en historie eller to fra Dannie Druehyld. Selv om hun for længst hæver folkepension og har sat tempoet lidt ned, elsker hun fortsat at fortælle om natur, hekseri, myter og overtro i Heksens Værksted i Rebildcentret og ved andre arrangementer.

Heksekunsten har givet Dannie Druehyld et indgående kendskab til naturen og gjort hende til en passioneret talskvinde for, at vi skal passe ordentligt på vores jordklode og gøre noget alvorligt ved vores udslip af drivhusgasser, inden den globale opvarmning får gjort ubodelig skade på naturen. Lige så lidenskabelig er hun som kvindesagsforkæmper. Et engagement, der startede med den første kvindelejr på Femø i 1971. Det er altså en på alle måder usædvanlig person, der nu runder syv årtier.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close