Rebild-sti får prestigefyldt pris: En af verdens smukkeste ture

0
Den nye rute i Rebild Bakker opnår prestigefyldt certificering fra tysk vandreforbund. Den er en ud af fire

REBILD BAKKER: Solen stod højt på himlen, det tog ikke mange minutter før de mange vandrere havde den i nakken.

For et langt optog af praktiske sko og solhatte forsvandt i et raskt tempo ind mellem bøgetræerne og hybenbuskene i Rebild Nationalpark.

Kort forinden havde borgmester Leon Sebbelin (RV) indviet ruten officielt, dog uden rød snor og saks.

– Det må I altså tænke jer til, sagde han og grinede.

Han kunne fortælle, at ruten er en ud af to danske ruter, som har fået den prestigefyldte certificering fra Deutsches Wanderinstitut.

Turistkontoret kan derfor nu kalde ruten for Premium Vandrerute.

Den tyske organisation har etableret Europas mest udbredte kvalitetssystem for vandreruter, hvor kun de bedste ruter slipper gennem nåleøjet.

Den anden danske rute er Panorama-ruten ved Mariager Fjord.

Selve ruten er 10,8 km lang. Det tager cirka fire timer at gå.

Skulle man ikke have fire timer, kan man forkorte ruten til 3,6 km.

Den tyske certificering er ikke den eneste, som stien har fået.

Den har også gjort sig fortjent til titlen kvalitetssti, som er en certificering Dansk Vandrelaug uddeler.

Forventningerne til den nye sti er heller ikke små.

Daglig leder af turistinformationen, Bodil Christensen, ser et stort potentiale for ruten.

– Vi kan mærke, at vandring er en ny trend, som vi forventer bare vil vokse, siger hun.

Det er gratis at benytte kvalitetsstien og materialerne til ruten.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close