Rævejagt i regn og mudder

0
Det var et imponerende syn, da de flere end 450 MTB-ryttere blev sendt af sted på den krævende rute i Rebild Bakker. Foto: Red Bull Rævejagt
– Det gjorde det bare ekstra sjovt, lyder det fra “ræven”, Simon Andreassen

REBILD: Der var fart over feltet, da flere end 450 MTB-ryttere lørdag blev sendt afsted i en infernostart i Rebild Bakker med den tredobbelte verdensmester i MTB, Simon Andreassen, lige i hælene.

Red Bull Rævejagt følger den traditionelle Hubertusjagt, men vender alligevel konceptet på hovedet. Udover at hesten er skiftet ud med én af “jern”, er jagten heller ikke helt traditionel: Det er nemlig jægerne, som bliver jagtet af ræven i skikkelse af Simon Andreassen, der for tredje år i træk havde taget turen til Rebild i forsøget på at indhente de mange MTB-ryttere i feltet foran ham.

Præcis kl. 14 blæste jagthornet løbet i gang og de godt 450 ryttere – fra amatører til professionelle – ræsede afsted henover startlinjen.

Med et tidsmæssigt efterslæb på 2 minutter, dobbelt så lang tid som sidste år, havde den tredobbelte verdensmester travlt med at komme afsted for at jage de mange ryttere.

Med en tid på 38:14 endte Simon Andreassen med at komme ind på 12. pladsen, og han manglede dermed at overhale 11 ryttere, heriblandt den nykårede Danmarksmester, Sebastian Fini, som løb med sejren i tiden 34:18. På andenpladsen kom Kasper Svendsen og 3. pladsen gik til Jonas Lindberg.

– Det var enormt udfordrende i år. Vejret og mudderet gjorde det til en mega svær rute, men også sjovere end de andre år. Ruten er både fysisk krævende og teknisk udfordrende, så der er masser af udfordringer for både professionelle og amatører. Overall var det bare mega fedt, siger Simon Andreassen efter årets rævejagt.

Første kvinde i mål var Anna Madsen fra Rold Skov elite i tiden 46:45. Andenpladsen blandt kvinderne gik til sidste års kvindelige vinder, Clara Blohm Clemmensen, og tredjepladsen til Sanne Svendsen.

Alle resultater fra løbet kan ses på Red Bull Rævejagten hjemmeside: https://www.sportstiming.dk/event/4803/results

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close