Provst under fremmede himmelstrøg

0
Carsten Bøgh Pedersen. Foto: Marie Ottosen
Fortælleværkstedet i Terndrup havde forleden besøg af provst Carsten Bøgh Pedersen, hvor der som sædvanlig var mange tilhørere ved bordene i medborgerhuset.

Carsten Bøgh fortalte indledningsvis om det at have en anden kultur og påpegede, at vi danskere nok er et udvandrende folkefærd af de store. I Dubai bor 8000 – i det sydlige Californien lever 140.000 danskere, dette betyder igen at der i denne verden er oprettet 53 danske kirker alle under samme paraplyorganisation der også indbefatter sømandskirkerne.

Den eneste danske kirke som ikke er med er den danske kirke i Los Angeles. Den kirke blev oprettet i 1906, Til den kom Carsten Bøgh med sin familie i 1999 på orlov 2 år fra sin præstegerning i Vive.

Kirken var forholdsvis ny fra 1997. Midt i halvfemserne havde man filmet et optrin hvor hvide betjente havde gennempryglet en sort, for åben skærm, i det område hvor den gamle kirke lå. Dette betød at ingen kom i området og derfor valgte man at bygge en ny kirke et andet sted.

Kirken bliver drevet for medlemmernes donationer og har brugere som bor hundrede af km. væk. En almindelig gudstjeneste indbefatter derfor også en frokost eller middag, men ikke medlemmer kan også bruge kirken f eks. til bryllup eller andre kirkelige handlinger. Dette kostede dog en klækkelig betaling ca. 25.000 kr. af disse fik præsten sin andel 5000 skattefrit.

Carsten Bøgh var også nogle gange i Solvang som præst, da de ikke havde deres egen mere.

Los Angeles ligger på et plateau ud imod kysten en hvid strand på 80 km. Bjergene bag plateauet var sneklædte, derfor kunne man stå på ski om formiddagen og bade om eftermiddagen.

Den vej som kirken lå på var 60 km lang og ved kirken havde man en tro kopi af Jellingestenen.

Carsten Bøghs fortælling om de 2 år i LA blev ledsaget af dejlige billeder, og efterfølgende fik forsamlingen kaffe med fastelavnsboller, og man sluttede med nogle sange.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close