Økonomiudvalg enig om problemløsning

0
Eleverne på Terndrup Skole møder torsdag 10. august ind efter sommerferien. Foto: Torben Hansen
Der ansættes fra 1. oktober en ny markant og synlig viceskoleleder på Terndrup Skole og konstitueres en midlertidig straks for at styrke ledelsen

TERNDRUP: Terndrup Skole skal have en ny markant og synlig viceskoleleder pr. 1. oktober 2017 for at styrke den lokale ledelse.

Det var der fuld enighed om blandt medlemmerne af økonomiudvalget på et ekstraordinært godt tre et halv time langt møde på rådhuset i Støvring mandag sidst på dagen, hvor konflikten på Tendrup Skole var på dagsordenen.

På mødet orienterede forvaltningen om hele situationen på skolen, som udvalget efterfølgende tog til efterretning.

Økonomiudvalget ønsker fremover en orientering på sine månedlige møder om udviklingen i den fremlagte handlingsplan for Kilden børne- og unge univers, der omfatter Bælum, Blenstrup og Terndrup Skole.

For at opnå en mærkbar styrkelse af den lokale ledelse på Terndrup Skole vil direktionen ifølge borgmester og formand for økonomiudvalget Leon Sebbelin allerede nu inden udgangen af ugen udpege en konstitueret viceskoleleder til at løse denne opgave frem til 1. oktober.

– Og er vi heldige står vedkommende måske allerede klar ved skolestarten torsdag morgen, hvor eleverne møder ind. Den nye viceskoleleder vil fremover komme til at stå for den daglige ledelse af skolen med kontakt til både de ansatte, forældre og elever på samme måde som viceskolelederne på Bælum og Blenstrup Skole. En rolle som fratrådte viceskoleleder Kirsten Uldbjerg Bach også havde på fuld tid, påpeger han og tilføjer:

– Det betyder en uændret rollefordeling i forhold til kontraktholder Martin Finderup, der fremover fortsat står for Kildens økonomi, kontakten til forvaltningen og den strategiske planlægning.

For at sikre det økonomiske fundament for Kilden vil tildelingen på baggrund af elevtallet pr. 1. august 2017 være en garanteret minimumstildeling for skoleåret 2017/2018.

Leon Sebbelin betegner det nye set up for Terndrup Skole som en rigtig god løsning.

– Jeg synes på samme tid at det er dejligt at et samlet økonomiudvalg står bag beslutningen, hvilket vil styrke den. Nu kan alle derfor nu kigge fremad i bestræbelserne på at skabe en god skole i Terndrup her fra skolestarten på torsdag, pointerer borgmesteren.

På det ekstraordinære møde i økonomiudvalget var der kun afbud fra Søren Søe fra Oplandslisten.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close