Nyt tilbud til unge med angst og depression

0
Sundhedsvejleder Sureka Santhirasegaram er koordinator for kurset i Mariagerfjord Kommune.
MARIAGERFJORD: Et nyt tilbud er på vej til unge mellem 15 og 25 år i Mariagerfjord Kommune, som oplever tegn på angst og depression.

Kurset hedder “Lær -at- tackle” og har til formål at støtte og hjælpe de unge, inden symptomerne udvikler sig til alvorlige psykiske lidelser.

På kurset får de unge redskaber til at håndtere dagligdagen og inspiration til, hvordan de kan leve et godt liv trods symptomerne.

– Lær-at-tackle tager udgangspunkt i de unge og de udfordringer, som de oplever i dagligdagen. Vores dygtige, unge instruktører har selv haft angst og depression inde på livet, og derfor vil de møde de unge i øjenhøjde, fortæller Sureka Santhirasegaram, der er koordinator for kurset.

Kurset udbydes under licens af komiteen for Sundhedsoplysning og sætter fokus på hvordan man forebygger og håndterer symptomer, løser problemer og lærer, hvordan man får øje på signaler på tilbagefald.

– De unge får et socialt fællesskab med andre unge med samme udfordringer. Det har stor værdi både under og efter kursusforløbet. De mødes ugentligt i syv uger og kurset veksler mellem foredrag, øvelser og gruppediskussioner.

– Selvom kurset lægger op til at de unge deltager aktivt, kan man sagtens nøjes med at lytte, siger Sureka Santhirasegaram.

Unge der ønsker benytte tilbuddet kan kontakte Mariagerfjord Kommunes Sundhedscenter.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close