Nyt hold i spidsen for Skørping Idrætscenter

0
Julie Mackenhauer er ny formand for forretningsudvalget i Skørping Idrætscenter. Foto: Jesper Bøss
Julie Mackenhauer er ny formand for forretningsudvalget i Skørping Idrætscenter. Sammen med de øvrige nyvalgte medlemmer glæder hun sig til at bygge videre på de seneste års arbejde og videreudvikle centeret som en stærk ramme omkring sport og idræt i Skørping.

– Jeg flyttede til området for 2,5 år siden, og kan virkelig mærke hvor meget Skørping Idrætscenter, IF Frem Skørping, skolemad og lokale events betyder for byen. Centret har mange brugere, og idrætsforeningen har et stort og varieret udvalg af tilbud og aktiviteter. Samspillet mellem Frem Skørping og Skørping Idrætscenter er derfor af kæmpe betydning for de rammer, vi kan tilbyde.

– Skolen er også en vigtig samarbejdspartner, da hallen bruges til idræt i alle dagtimerne i hverdagen. Desuden har vi Teakwondo-klubben og sponsorerne som vigtige interessenter, samt en del efterspørgsel på hallen fra blandt andre byens pensionister, regionale sportsstævner m.v. Der er derfor mange hensyn, der skal balanceres, fortæller Julie.

– Sammen med det øvrige forretningsudvalg går vi derfor ydmyge til opgaven, og jeg har kæmpe respekt for det arbejde som centerets tidligere forretningsudvalg ydede, og vi er glade for, at det tidligere forretningsudvalg fortsætter som medlemmer i repræsentantskabet. Men nu handler det også om, at se tingene med friske øjne og se nye muligheder.

– Her tænker jeg blandt andet på at tilpasse hallens tilbud til brugernes måde at bruge et centeret på, hvor vi skal arbejde henimod, at man blandt andet skal kunne booke hallens faciliteter til aktiviteter, når man har tid og lyst. Som en slags “Sport on demand”, som jeg ved, der er succes med i andre haller.

– Vi skal også kigge på mulighederne i køkkenet, herunder skolemaden, events og den mad vi tilbyder brugerne i cafeteriet.

– Cafeteriet er centrum for en del aktiviteter, der involverer mad. Vi ønsker, at levere de produkter, som brugerne efterspørger, og som både tilfredsstiller sultne skolebørn, aktive sportsudøver og forældrene på tilskuerrækkerne, fortæller Julie, der mærker en helt ny energi omkring Skørping Idrætscenter.

– Der var kampvalg om posterne til repræsentantskabet, hvilket vidner om Skørping Idrætscenters betydning for hele området. Nu glæder vi os til at tage fat, slutter Julie Mackenhauer.

Hallens nye forretningsudvalg er: Julie Mackenhauer (formand), Jesper Sørensen (næstformand), Rasmus Winther (kasserer), Clas Lau (sekretær), Lars Hørsman (kontaktperson til hallen).

Øvrige medlemmer af repræsentantskabet: Hans Henrik, Niels Madsen, Erik Dalsgaard, Sten Kristensen, Jan Dalsgaard, Søren Jørgensen, Jens Østergaard (suppleant).

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close