Nye tiltag, idéer og forårstilbud fra LOF

0
LOF Mariagerfjord/Rebild er klar med programmet til den kommende forårssæson, der byder på hele 74 holdtilbud/foredrag.

– Det er et rigtigt godt og varieret program, hvor vi bestræber os på at fastholde de traditionelle tilbud, samtidig med at være nyskabende, lyder det fra Jan Vestergaard, skoleleder hos LOF.

En nyhed er det også, at der kan etableres små hold i landsbyerne, uden det fordyrer kursusprisen.

– Foreløbig er det et forsøg, men viser det sig at være opskriften på at skabe ekstra liv i landsbyernes fritidstilbud, vil vi i folkeoplysningen naturligvis arbejde på, at det bliver en permanent ordning, fortæller Jan Vestergaard.

Mange foreninger har set værdien af at samarbejde med LOF om tilbud til borgerne. Når det gælder kurser, drejer det sig blandt andet om; Hjerteforeningen, Hadsund Roklub, Fyrkats Venner og Ældre Sagen i Hadsund, mens Kræftens Bekæmpelse Mariagerfjord, og foreningerne bag Kulturtallerkenen i Arden; Blå Kors, Røde Kors, Blå Kors værested, Kulturhusforeningen, Biblioteket og Ældre sagen, har valgt at samarbejde om foredrag.

Netop Kulturtallerkenen i Arden blev i 2017 hædret med Mariagerfjord Kommunes Kulturpris, og som direkte inspiration herfra er LOF også med i nyt samarbejde i Hadsund, hvor der bydes på “Kulturkaffe” og tre spændende foredrag i samarbejde med Ældre Sagen, Spillestedet Frikvarteret og Biblioteket.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close