Nye økologer i Himmerland

0
12 fuldtidslandmænd var samlet i en ERFA-gruppe – her kunne nye økologer lære af mere erfarne økologer. Der blev bl.a. brugt en del tid på at snakke om bekæmpelse af ukrudt med økologichef Thomas Vang Jørgensen (tv) fra Agri Nord.Foto: Privat.
Rådgivningsvirksomheden Agri Nord har de seneste måneder hjulpet en række nye økologiske landmænd fra Himmerland og Vendsyssel godt i gang med deres skifte fra konventionelt landbrug til økologisk landbrug.

Agri Nord nåede i 2016 at lave knapt 50 omlægningstjek hos landmænd, der gerne vil skifte over og være økologiske landmænd i fremtiden.

I 2017 forventes omkring det samme antal at lægge deres landbrug om til økologi. Hermed fortsætter landmændene i Himmerland og Vendsyssel med at følge tendensen på landsplan: Rigtig mange vil gerne overgå til at drive økologisk landbrug. Der er nu ca. 200 økologiske landmænd i Agri Nords forretningsområde, og mange af de nye er mælkeproducenter. Faktisk så mange, at ca. 25 pct. af den nye økomælk, som Arla skal bruge, kommer fra Himmerland. Det fortæller Thomas Vang Jørgensen, økologichef i Agri Nord.

På landsplan er der ca. 3.000 registrerede økologiske landmænd i Danmark, men det tal stiger hastigt måned for måned. I 2016 var der 500 ansøgninger om omlægning til økologisk landbrug, og nye tal fra Miljø- og Fødevareministeriet fortæller, at over 1.100 landmænd i 2017 vil omlægge til økologi.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close