Nu skal Kirketerp have en cykelklub

0
48 deltog i det allerførste Veggerby Rundt, og nu følges initiativet formentlig op med en lokal cykelklub. Arkivfoto: Laura Guldhammer
KIRKETERP: Sidste uges vellykkede cykelløb Veggerby Rundt følges nu op af Lars Nielsen, som inviterer til møde om at starte en lokal cykelklub.

Mødet holdes søndag 12. august kl. 10 i klubhuset på Kirketerp Stadion.

Det er Lars Nielsens klare fornemmelse, at der nu er bred tilslutning til initiativet:

– Jeg har selv cyklet rigtig meget de senere år og har før prøvet at starte en klub. Men nu ser det ud til, at cykelløbet blev startskuddet. Siden har vi da også været ude at cykle i søndags, 11 styk, fortæller han.

Han vil selv foreslå, at den nye klub træner i weekenderne og en hverdagsaften, og at der også etableres en ungdomsafdeling.

48 små og store cyklede med i det allerførste Veggerby Rundt onsdag formiddag 1. august, hvor de professionelle cykelryttere i Postnord Danmark Rundt skulle passere Veggerby om eftermiddagen.

Veggerby Rundt var samtidig et af de lokale tiltag i projekt “Sundhed for pengene”, hvor det i år er blandt andet Veggerby Sogn, der har fået 65.000 kommunale kroner til sundhedsfremmende aktiviteter.

Veggerby Rundt bliver i øvrigt en ny tradition, som den lokale idrætsforening vil arrangere hver sommer.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close