Nu gratis rådgivning om en omlægning til økologi

0
Økologisk mælkeproduktion kræver at køerne kommer på græs om sommeren. Arkivfoto
REBILD: Cirka 10 procent af danskernes fødevarer er økologiske og dermed verdens højeste andel.

Efterspørgslen er i solid vækst, og det skaber behov for en øget produktion, også i Rebild Kommune. Sammen med Rebild Kommune tilbyder Økologisk Landsforening derfor nu et gratis omlægningstjek til de landmænd i kommunen, som ikke allerede er økologer.

– Der er akut behov for mere dansk øko-frugt og grønt. Samtidig er der brug for producenter af økologisk foder til de mange gårde med dyr, der lige nu er i gang med omlægning til økologi, siger Jens Peter Hermansen, der er økologikonsulent i Økologisk Landsforening.

Borgmester Leon Sebbelin (B) er glad for tilbuddet til kommunens landmænd.

– Vi har mange landbrug i kommunen, og for øjeblikket er der god økonomi i økologi. Så et gratis omlægningstjek er et rigtig godt tilbud. Samtidig vil en grøn omlægning af flere landbrug være en gevinst for miljøet. Jeg er overbevist om, at der ligger rigtig gode omstillingsmuligheder her for landbrugserhvervet. Og som den sundeste kommune i Nordjylland har vi naturligvis også en forpligtigelse til at sørge for et sundt miljø og et sundt klima, erklærer borgmesteren.

Et økologisk omlægningstjek består i et besøg af en landbrugsfaglig økologikonsulent, som sammen med landmanden gennemgår gårdens potentiale i en økologisk version.

Det gælder både i forhold til produktionsforhold og muligheder for afsætning.

– Det er ganske uforpligtende, og det giver landmanden et bedre overblik over, hvad økologisk landbrug er for en størrelse, og om han eller hun kan se sig selv og sin bedrift i det. Det viser sig ofte, at mange landbrug kan få en god forretning ud af omlægning til økologi. Driver man landbrug i naturfølsomme områder, er det ofte også lettere at få et økologisk landbrug uden pesticider og kunstgødning til at gå hånd i hånd med diverse miljøkrav, siger Jens Peter Hermansen.

Det er Fonden for Økologisk Landbrug finansierer omlægningstjekkene, som er gratis for både den enkelte landmand og kommunen.

Landmændene i Rebild Kommune vil i nær fremtid blive kontaktet postnummer for postnummer.

Ønsker at komme foran i køen, kan de ringe på tlf. 61 97 49 07 for at booke et omlægningstjek direkte.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close