Nedtællingen til Skørping Byfest er godt i gang

0
Billetsalget til festen i teltet starter på torsdag den 9. august. Foto: Privat
Tirsdag den 14. august starter årets byfest i Skørping. Det sker med “Film under stjernerne” på plænen ved Fakta og Meny. Derfra går det så ellers slag-i-slag med aktiviteter og arrangementer inden for musik, kultur og sport – for alle aldre. Frem til søndag den 19. august.

– Bestyrelsen for byfesten har knoklet de seneste mange måneder, og vi kan igen i år præsentere et fantastisk program, der byder på både traditioner og nye tiltag. Samtidig viser programmet også en kæmpe opbakning til festen fra byens butikker, foreninger og erhvervsliv, fortæller Rasmus Falk, der er formand for Skørping Byfestlav.

– Der er også rigtig mange frivillige, der gør en stor indsats i løbet af festdagene, men vi mangler dog fortsat enkelte frivillige til nogle vagter i ølteltet. Vi har oprettet en Facebook-gruppe, der hedder “Frivillig ved Skørping Byfest”, så har man lyst til at give en hånd med, så tag en kig på siden og meld sig til, fortæller Rasmus.

Ét af byfestens mange højdepunkter er festen i teltet på markedspladsen fredag aften, der blandt andet byder på en stor grillbuffet og livemusik med Hawkeye & Hoe. Her starter billetsalget på torsdag den 9. august. Billetter kan købes i Kinorevuen.

Et andet populært indslag er sæbekasse-grandprixet “Det’ opad bakke” om lørdagen. Her er der stadig plads til flere deltagere, så se at komme i gang med at lave din egen sæbekassebil. Yderligere information om løbet kan findes på Facebook: “Det’ opad bakke”.

I næste uge har vi her i Rold Skov Bladet et lille særtillæg om Byfesten i Skørping.

Nedtællingen er godt i gang…

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close