Maria åbner Rebild Børneunivers

0
Maria er klar med Rebild Børneunivers, som åbner den 1. marts. Foto: Jesper Bøss
Den 1. marts slår Maria Møller Hansen dørene op til Rebild Børneunivers – et privat dagplejetilbud. Lige nu er hun godt i gang med forberedelserne hjemme i privaten på Lyngvej 3 i Rebild.

– Jeg glæder mig helt vildt. Jeg har altid drømt om at blive dagplejer, og den drøm går nu i opfyldelse, fortæller Maria, der efter endt barsel, først med datteren Janekristine og derefter med sønnen Oscar, nu er klar til at tage imod fire børn i Rebild Børneunivers.

– Jeg bliver en dagplejer med fokus på musik og bevægelse for børnene, ligesom jeg selvfølgelig også har fokus på at skabe en dagligdag præget af ro og tryghed. Børnene skal glæde dig til at komme hos mig hver eneste dag.

– Jeg er godkendt til fem børn, men starter med fire, som jeg byder velkommen fra den 1. marts. Skulle nogle have udfordringer, og ønske at starte inden, så finder vi også en løsning på det, fortæller Maria, der er uddannet pædagog på pædagogseminariet i Aalborg.

– Siden jeg blev uddannet, har jeg været på barsel med mine to børn, så nu glæder jeg mig rigtigt meget til at komme i gang igen. Jeg er fyldt med energi og lyst til ar arbejde med børnene.

Maria har boet i Rebild-Skørping området hele sit liv. I dag bor hun sammen med kæresten Patrick og deres to børn på i Rebild. I et hyggeligt hus på Lyngvej 3, hvor Rebild Børneunivers får sin base.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close