Lokalt topbrag på lørdag

0
Glæde i IF Frem Skørpings omklædningsrum efter den flotte sæsonstart. Foto: Privat
Både Astrup IF og IF Frem Skørping har fået en flot start på denne sæson i fodboldens serie-4. Begge har maksimumpoint efter to kampe, og der er således lagt op til et topbrag på lørdag kl. 13.00, når de to mandskaber tørner sammen på Toyota Park i Astrup.

Mest overraskende er det nok, at nyoprykkede IF Frem Skørping har lagt fra land med to overbevisende sejre. Først blev Vive slået 3-0 på udebane i sæsonpremieren, inden holdet i fredags tog imod Nr. Kongerslev hjemme i Skørping. Også her blev det til en overbevisende 3-0 sejr.

Stillingen ved pausen var 1-0 på et fantastisk flot mål af Lukas Sørensen. Efter pausen stod kampen på vippen, men til glæde for hjemmeholdet blev det 2-0 på et selvmål, som Frem Skørpings Steffan Espensen havde stor ære af. Samme Steffan var på pletten igen ti minutter, hvor han gjorde det til 3-0, som blev kampens resultat.

Astrup IF har åbnet sæsonen med en 1-0 sejr hjemme over Bælum/Solbjerg og en 6-0 sejr ude over Nr. Kongerslev. Så ja, det er virkelig et topbrag på lørdag! Kig forbi Toyota Park!

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close