Landevejskro med eget spøgelse

0
Årets dilettantforestilling i Siem har seks medvirkende på scenen. Privatfoto
Dilettanterne i Siem er snart klar med årets forestilling

SIEM: Fredag 26. januar og lørdag 27. januar er der traditionen tro dilettant i Siem Forsamlingshus.

I år spilles stykket “Ånden i glasset – er der nogen?” af Hanne Lynge Jensen. Der er seks “skuespillere” på scenen i denne farce, og det er igen i år Maria Ohrt-Nissen, der instruerer.

Værtsparret von Bastian har i mange år haft pølsevogn på torvet i byen, men nu skal der ske noget andet, og de har købt en landevejskro. Desværre vælter det ikke ligefrem ind med gæster, så noget må ske, og fruen kommer på den ide at tilmelde dem til tv-programmet: “Ånden i glasset – er der nogen?” Hun antager, at det vel spøger på sådan en gammel kro, og at den slags vil få både gæster og penge til at strømme ind. Den ide synes krofatter godt om, for han har allerede både set og talt med krospøgelset – en historie, fruen naturligvis ikke tror på.

Banken rykker for betaling og truer med at overtage kroen, hvis der ikke snart betales. Helt konkret skal der inden den første lægges 150.000 kr. på bordet.

Alt dette kender kun værtsparret til. Men utilsigtet får stamgæsten Ole “Ornemand” og de øvrige gæster nys om det.

Da 150.000 kr. lige pludselig dukker op i en kuvert, sættes kroen på den anden ende, for hvis penge er det? Er de af denne verden, eller har de noget med spøgelset at gøre? Er de til kroen? Er der en glad giver? Eller er det hele en fejl? Kan man bare beholde dem?

Efter fredagens forestilling i Siem Forsamlingshus serveres det store og populære oste-pølsebord, og lørdag er der buffet, musik ved Søren Klang og dans efter forestillingen. Der kan blandt andet bestilles billetter på www.himmerlandsbilletten.dk,

Som vanligt bliver forestillingen også opført onsdag 26. januar. Her er det publikum fra de omkringliggende boenheder, der får fornøjelsen af at blive bespist med en toretters menu efterfulgt af dilettantforestillingen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close