Kunstgræsbane stærkt på vej i Bælum

0
Seniortræner Danny Jensen og 1. holds spillerne Bjarke og Benjamin Engelbrektsen glæder sig alle til at tage den nye kunstgræsbane på Bælum Stadion i brug. Privatfoto
Borgmester tager første spadestik fredag eftermiddag

BÆLUM: Efter lang tids forberedelse er planerne om anlæg af en kunstgræsbane på Bælum Stadion nu tæt på en realisering.

Helt præcist fredag sidst på eftermiddagen klokken 17.45 tager borgmester Leon Sebbelin det første officielle spadestik til projektet, og det sker som et af mange indslag i den igangværende traditionelle idrætsuge i Bælum.

Men inden kommunens førstemand og tidligere beboer i Bælum kan udføre der ærefulde hverv, skal han være aktiv deltager i et sponsorcykelløb i Bælum og nærmeste omegn på en time sammen med en masse andre forventede lokale deltagere i alle aldre.

Efter første spadestik seancen er der fællesspisning i det store byfesttelt på Bælum Stadion, hvor menuen står på på stegt flæsk og persillesovs.

Bælum-Solbjerg Idrætsforening har med tidligere bestyrelsesmedlem og aktiv fodboldspiller Morten Dalgaard Andersen, indehaver af KA Transport & Montage A/S i Hadsund, som idemager og initiativtager til den første ansøgning til Rebild Kommune i 2012 arbejdet med kunstgræsprojektet i efterhånden fem år.

Byrådet har afsat 2,5 mio. til at anlægge banen her i 2017 og lokalt bidrages der med 300.000 kr. i form af frivilligt arbejde i anlægget.

– Entreprenørfirmaet Ove Arkil skal efter udbud stå for jordarbejdet, mens et nordjysk specialfirma står for selve udlægningen af kunstgræsset. Efter planen skal projektet afleveres og stå klar til brug fredag 29. september og omfatter en fuld 11 mands bane samt to tre mands baner på et samlet areal på 9.600 kvadratmeter. Dertil kommer etablering af nyt lysanlæg samt stianlæg til fodboldklubbens omklædningsrum, forklarer Morten Dalgaard Andersen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close