Køkkendirektør fra Støvring takker af

0
Tilbage i 2013 satte Per Villumsen fra Støvring sig i direktørstolen hos to markante køkkenbutikker, Invita i Esbjerg og Vejle. Men nu har den 67-årige køkkenmand valgt at overdrage butikkerne til fire andre og fokusere på sin private konsulentvirksomhed. Foto: PR
Per Villumsen har solgt sine to køkkenbutikker i Esbjerg og Vejle

STØVRING: Efter fem års ejerskab har køkkendirektør Per Villumsen fra Støvring valgt at sælge side to Invita køkkenbutikker i henholdsvis Esbjerg og Vejle til tre tidligere ansatte samt en økonomiansvarlig udefra.

Per Villumsen er 67 år og har en lang karriere i IT-branchen bag sig, hvor han blandt andet har ledet store outsourcing-projekter for den amerikanske gigant IBM’s danske storkunder.

Det var derfor lidt af et spring i 2013 til køkkenbranchen, men for nordjyden var det et stort ønske at prøve livet som selvstændig, og i den ligning passede de to køkkenbutikker godt ind.

– Det er et fint tidspunkt for mig at overdrage butikkerne på, og jeg vil tillade mig at drosle lidt ned og koncentrere mig om at drive en konsulentvirksomhed, hvor jeg vil koncentrere mig om at hjælpe mindre virksomheder med de udfordringer, man typisk har som en lille virksomhed, påpeger han.

Invita er en del af Europas største køkkenproducent, Nobia AB, der står bag i alt 20 europæiske køkkenmærker.

Alle Invita køkkener bliver produceret efter ordre på egen fabrik i Ølgod, og de to butikker i Esbjerg og Vejle har de sidste fem år tredoblet omsætningen under Per Villumsens ejerskab.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close