Kasper har fået en god start i spidsen for tømrervirksomhed

0
Blenstrup Tømrer- og Snedkerforretning. Fra venstre: Kasper, Karl Erik, Anders, Peter, Peter, Leif, Brian, Mathias og Henrik. Foto: Privat
Blenstrup Tømrer- og Snedkerforretning har eksisteret siden 1952, altså i imponerende 66 år. Fra dette forår er det med en ny mand i spidsen, nemlig Kasper Kjær Jensen, der den 1. april overtog virksomheden fra Karl Erik Nielsen.

– Jeg har kendt Karl Erik i mange år. Jeg har arbejdet for ham, både som ansat og som samarbejdspartner i mine egen virksomhed, så det var helt naturligt, at vi begyndte at tale om en eventuel overtagelse af virksomheden. Det lykkedes heldigvis at få enderne til at nå sammen, fortæller Kasper, der siden starten af april har stået i spidsen for Blenstrup Tømrer- og Snedkerforretning, der beskæftiger otte mand.

– Vi havde en rigtig god overgangsperiode, hvor Karl Erik eksempelvis altid bad mig lave et tilbud på en opgave, samtidig med, at han også selv lavede tilbuddet. Så sammenlignede vi efterfølgende tilbuddene, og det lærte jeg meget af, fortæller Kasper, der udover at have haft egen virksomhed med fokus på bygge- og ejendomsservice også har været fastansat tømrer på Lindenborg Gods.

– Nu er der fuld fokus på Blenstrup Tømrer- og Snedkerforretning, hvor vi har rigtigt travlt. Det er store og små opgaver for private, landbrug og erhverv. Vi lader andre om at bygge helt nye huse, men ellers klarer vi det meste. Vi har også en del boligselskaber som kunder.

– Karl Erik er stadig tilknyttet virksomheden. Han er en kæmpe ildsjæl, der virkelig vil sit arbejde, så det slipper man ikke bare fra den ene dag til den anden, fortæller Kasper, der er 30 år og som privat bor på et nedlagt landbrug i Bælum med kæresten Michelle, og børnene Alberte på 3 år og Viktor på 3 måneder. En familie, der får Kaspers fulde opmærksomhed, når den ellers ikke står på arbejde.

– Jeg indrømmer gerne, at jeg arbejder meget. Om dagen ude ved projekterne og på byggepladserne. Om aftenen med tilbud og regnskab på kontoret. Men jeg nyder starten med Blenstrup Tømrer- og Snedkerforretning, slutter Kasper.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close