Julemanden tar’ toget til Skørping

0
SKØRPING: Når julemanden kommer til juletræsfest i Skørping 2. december, er det uden kane og rensdyr – i stedet kommer han med toget. Traditionen tro arrangerer Rebild Kulturskole igen i år juletræsfest i den store sal på Kulturstationen – og vi håber, at rigtig mange børn og voksne møder op, så vi sammen kan tage imod julemanden ved toget klokken 14.30. I Kulturstationens store sal skal der danses om juletræet og synges sange, alle kender, og så bliver det spændende at se, om julemanden har taget godter med til børnene.

Kulturskolens Nisseorkester har, som tidligere år, øvet sig op til denne dag, hvor de akkompagnerer til både sange og dans om juletræet.

Som noget nyt i år vil elever fra kulturskolens dansehold og forældre-barn hold lave et flot juleglimmer-show på scenen.

Man kan også gå en lille kunstrute i kulturstations foyer og på biblioteket, der udstiller små kunstværker af Kulturskolens elever.

I pausen vil der være mulighed for at købe æbleskiver, kage, saftevand og kaffe. Det er foreningen ILS-Skørping som står for salget, og hele overskuddet går ubeskåret til at støttet udviklingsprojekter i landsbyen Rusoli, der ligger i det vestlige Tanzania. Der er fri entre til juletræsarrangementet, der starter kl. 14.30 og slutter cirka klokken 16.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close