Innovationspris til Støvring-virksomhed

0
Liftup A/S modtog prisen bl.a. for en trappe, der kan forvandles til en kørestolslift. Foto: Torben Hansen
Mere hæder til nordjyske Liftup

STØVRING: En trappe der kan forvandles til kørestolslift og en batteridreven løftestol, som kan hjælpe en person, der er faldet, op fra gulvet til næsten stående stilling på få minutter.

Det er eksempler på innovative velfærdsteknologiske produkter fra den nordjyske virksomhed Liftup A/S, som i går modtog Dansk Industris Initiativpris.

Prisen blev overrakt af prins Joachim for øjnene af 400 gæster på Dansk Industris konference for små og mellemstore virksomheder i Kolding.

Liftup får prisen for at sætte æstetik, design og sikkerhed i højsædet – på en måde der ikke er vanligt for hjælpemidler. Virksomheden fremstiller hjælpemidler til blandt andre mennesker med handicap, som udover at være funktionelle også ser pæne ud i et dagligdags miljø, f.eks. i hjemmet.

Liftup blev stiftet i 2003. Idéen opstod, fordi arkitekter efterspurgte hjælpemidler til kørestolsbrugere, som ikke skæmmede den eksisterende arkitektur.

– Vi er utrolig stolte af at modtage DI’s Initiativpris. Vi ser det som en anerkendelse af vores arbejde med at skabe lige muligheder for alle gennem innovativ og æstetisk velfærdsteknologi til mennesker, der f.eks. er bevægelseshæmmede, siger adm. direktør Søren Elisiussen, Liftup A/S.

– Vi er innovative på områder, som markederne efterspørger og samarbejder med opfindere nationalt og internationalt I dag er vores produkter i 40 lande og mere end 70 pct. af vores omsætning går til eksport.

I efteråret fik Liftup også DI Aalborgs initiativpris.

Liftup A/S er danskejet og beskæftiger ca. 45 medarbejdere. Virksomheden har nu også etableret et datterselskab i USA.

Initiativprisen består af en skulptur af Thorbjørn Bechmann.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close