Ikke kun vejret drillede i Rold Skov Golfklub

0
Formanden for ”Rold Skov Golfklubs Venner”, Tom Holmberg, klippede snoren og overdrog gaven til medlem af golfklubbens bestyrelse Lisa Kjær. På billedet ses også det flittige arbejdsteam, der har knoklet med at færdiggøre gaven. Foto: Privat
Selvom sæsonen for de fleste golfspillere i Rold Skov Golfklub er overstået for i år, har det i de sidste uger summet af liv omkring golfklubbens klubhus.

En mindre flok af golfspillere har nemlig arbejdet hårdt med at færdiggøre en gave, som medlemsklubben “Rold Skov Golfklubs Venner” har skænket golfklubben.

Gaven består af et større flisebelagt område, som er etableret i forlængelse af klubbens terrasser.

Projektet er blevet forsinket på grund af det våde vejr, men også en forkert type sand har drillet de flittige golfspillere. Det viste sig nemlig, efter at flisebelægningen var næsten færdig, da begyndte de yderste rækker af fliser at sætte sig. Der var desværre anvendt en type sand, der ikke kunne bortlede de store vandmængder. For at sikre et godt og varigt resultat, måtte de yderste rækker af tunge fliser tages op og sandlaget udskiftes.

Dette ekstraarbejde forårsagede nu ikke sure miner, tværtimod syntes det som om, at de flittige medlemmer, glædede sig over fortsat at kunne mødes over projektet.

Udover flisebelægningen havde Venneforeningen fundet penge til udskiftning af en udslidt og grim skorsten.

Gaven blev ved en lille højtidlighed overrakt golfklubben, idet formanden for venneforeningen Tom Holmberg klippede snoren og overdrog gaven til medlem af golfklubbens bestyrelse Lisa Kjær.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close