I mål med lån til købmand i krise i Ravnkilde

0
Overrækkelsen af de 450.000 kr. foregik på ladet af en stor lastbil i overværelse af omkring 75 lokale borgere i alle aldre.
Lokale har giver 450.000 kroner i såkaldte borgerlån

Tre uger efter at en frivillig arbejdsgruppe på et borgermøde i Ravnkilde i Rebild Kommune 26. oktober præsenterede deres forslag til en økonomisk løsning for byens købmandsbutik, er det nu lykkedes at indsamle det nødvendige kapital på 450.000 kr.

Fredag eftermiddag fik hovedpersonen selv, købmand Hanne Degn, ved en lille seance overrakt en kæmpecheck på beløbet i overværelse af omkring 75 lokale borgere i alle aldre.

Det skete på bagsmækken af en stor lastbil parkeret foran købmandsbutikken, så alle fremmødte kunne se det.

Og der er kommet endnu mere end de 450.000 kr. ind i projektet via de netværksbaserede borgerlån, kunne repræsentanter for arbejdsgruppen bag redningsplanen afsløre.

Vognmand Lars Jensen kunne i sin velkomsttale fortælle, at 110 borgere står bag borgerlånene samt at 50 familier har etableret en konto i købmandsbutikken, så de ikke længere behøver at betale ved hvert indkøb og købmandens likviditet samtidigt er blevet forbedret.

– Pengene skal gå til Skat til at dække gammel gæld i skat og moms, som ellers er noget vi her i Himmerland ikke bryder os så meget om, bemærkede han muntert.

Inden han overlod ordet til købmand Hanne Degn, var der også stor ros til dagens anden hovedperson, Luca Lundgaard.

– Han har nemlig slået sin sparebøsse i stykker for at støtte købmanden her i Ravnkilde, som han siger han ikke vil undvære, oplyste Lars Jensen med en stolt Luca ved sin side.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close