Hyggelig pigeaften hos Røde Kors Arden

0
Der var godt gang i handelen, da Røde Kors i Arden havde pigeaften. Foto: Jesper Bøss
Lidt lækkerier til ganen, besøg af kosmetolog og makeup-artist Laila Damgaard, samt ikke mindst 50 % rabat på sko, tøj og tasker i genbrugsbutikken havde i onsdags lokket omtrent et halvt hundrede piger i alle aldre til pigeaften hos Dansk Røde Kors på Myhlenbergvej i Arden.

– Det er anden gang, at vi afholder en pigeaften, og vi er igen rigtig glade for opbakningen og fremmødet. Vi slog dørene op klokken 19, og der var godt gang i handelen fra starten, lød det efterfølgende fra Lisbeth Christensen, der er butiksleder hos Røde Kors butikken i Arden.

– Generelt er der al mulig grund til at være positive, for det kører rigtigt godt i vores genbrugsbutik. I 2017 solgte vi for 1,2 million i butikken. For fire år siden var det tal 205.000 kr. på et år, så det er da en fremgang, der vil noget.

– Samtidig er Arden og omegn også fantastisk flinke til at donere mange flotte ting til butikken, hvilket er meget vigtigt for vores butik, sluttede Lisbeth Christensen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close