Hjemmeværnet vil holde 4. maj med de ældre i Skørping

0
Hjemmeværnskompagni Rebild har en lang tradition for at holde 4. maj med en mindehøjtidelighed her ved Vangsted-stenen i Skørping. Men i år vil kompagniet have beboerne fra ældrecentret med til arrangementet. Arkivfoto: Grete Dahl
SKØRPING: Hjemmeværnskompagni Rebild holder sit traditionsrige 4. maj-arrangement fredag kl. 18.30, hvor der holdes mindehøjtidelighed ved Vangsted-stenen i Skørping.

I år afsluttes arrangementet sammen med de ældre på Teglgaardsminde Ældrecenter med kaffe, frihedsbudskabet, lys i vinduerne og fællessang, og kompagniet håber, det kan blive en ny tradition, fortæller informationsofficer Annette Knudsen. Hjemmeværnskompagni Rebild har igennem mange år haft tradition for at holde 4. maj, hvor folk mødtes ved Kulturstationen i Skørping for derfra at gå fanemarch til mindestenen på Buderupholmvej.

Der var der så kransenedlæggelse, mindetale, et minuts stilhed, og der blev sunget “Altid frejdig”, inden man gik tilbage til Kulturstationen for at sætte lys i vinduerne, høre radioudsendelsen fra London med frihedsbudskabet og drikke kaffe. I år bliver det anderledes, da man mødes på p-pladsen ved Skørping Idrætscenter på Himmerlandsvej 59 og går til Teglgårdsminde Ældrecenter for eventuelt at tage deltagere med derfra ud til mindehøjtideligheden ved Vangsted-stenen på Buderupholmvej.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close