Han er godt nok god med en økse, Sebbelin

0
Borgmester Leon Sebbelin indviede den nye bålhytte med et kraftfuldt øksehug. Privatfoto
STØVRING: Det har længe været et ønske hos Det Danske Spejderkorps i Støvring at forbedre forholdene omkring spejdergården, men i en netop opført bålhytte ved spejdergården bliver der i fremtiden endnu bedre vilkår for udendørs spejderaktiviteter.

Det konkrete arbejde med bålhytten har stået på siden efteråret 2016, og sammenlagt beløber projektet sig til over 100.000 kr.

– Vi har oplevet en fantastisk opbakning fra en række lokale fonde og virksomheder, så beløbet til etableringen af bålhytten var indsamlet på godt et halvt år. Herefter fortsatte arbejdet med byggetilladelse, valg af leverandør og selve opførelsen. Det har været et stort arbejde, men som spejdere er vi vant til at løfte i flok og hjælpe hinanden, så denne opgave er også klaret i fællesskab, fremhæver gruppeleder Birgitte Wilsted Simonsen.

Udover spejdere, forældre og sponsorer var også borgmester Leon Sebbelin med til bålhytte-indvielsen og fik som kommunens førstemand æren af at “klippe” den røde snor.

Da det foregik på en spejdergård, var det røde bånd til lejligheden skiftet ud med et besnøringstov, og saksen var skiftet ud med en økse, men heldigvis er Leon Sebbelin selv tidligere spejder og har faktisk også haft øksebevis.

Som bevis på dét blev besnøringsrebet slået over i et flot kraftfuldt hug, hvilket bagefter fik en af de mindre spejdere til at udbryde: Han var godt nok god med en økse.

Efter den officielle indvielse vankede der røde pølser med brød, saftevand og popcorn til alle spejderne og deres gæster, som samtidig kunne få en rundvisning på spejdergården.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close