Hæderspris til Liftup

0
Ved prisuddelingen hos Liftup A/S i Støvring, fra venstre borgmester Leon Sebbelin, medstifter af firmaet Flemming Eriksen, direktør Søren Elisiussen og formand for DI Aalborg Peter Rindebæk.
Firmaet i Støvring bag handicapudstyr modtager af DI Aalborgs initiativpris

STØVRING: Det var en stolt Søren Elisiussen, der som direktør for Liftup A/S i Støvring tirsdag eftermiddag fik overrakt DI Aalborgs initiativpris 2017.

Det foregik ved en lille ceremoni på virksomhedens domicil på Hagensvej i Støvring.

Borgmester Leon Sebbelin bød velkommen og udtrykte ros over både firmaets veldesignede hjælpemidler til bevægelseshæmmede samt den vækst internationalt, som den oplever i øjeblikket.

– Førte gang jeg stødte på et af jeres produkter var en handicapvenlig trappe på Christiansborg, men dengang var jeg ikke klar over at den var designet og produceret her i Støvring, erkendte han.

Som formand for DI Aalborg roste Peter Rindebæk Liftup’s evne til gennem nyskabende design at producere en række både funktionelle og flotte hjælpemidler til bevægelseshæmmede.

– Produkternes unikke udformning er også med til at skabe værdighed for brugerne, så de bliver ligestillet med alle andre. Eksempelvis kan trappen FlexStep bruges af alle, så et stor tillykke med DI’s initiativpris 2017, erklærede han efterfulgt af klapsalver fra de fremmødte ansatte til prisceremonien.

Direktør Søren Elisiussen erkendte i sin takketale efter prisoverrækkelsen, at han nok på en måde smykkede sig med lånte fjer, fordi han kun har været chef i Liftup et halvt år.

– Men baggrunden for vores succes er engagerede ansatte og evnen til produktinnovation, pointerede han, inden det var tid til for alle til at indtage kagebuffeten.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close