Gudstjeneste for hørehæmmede i Støvring kirke

0
Søndag den 12. marts kl. 10.30 er der gudstjeneste i Støvring Kirke, særligt velegnet for hørehæmmede. Foto: Colourbox.
Der er desværre mange mennesker, der enten medfødt eller senere i livet får problemer med at høre. For nogle er det så slemt, at det er svært eller umuligt for dem at høre, hvad præsten siger i gudstjenesten, også selvom mange kirker har teleslyngeanlæg og højttaleranlæg.

Der er i folkekirken ansat to præster, der særligt arbejder blandt hørehæmmede. Præsten, der dækker Jylland og Fyn, hedder Søren Skov Johansen, og han holder gudstjeneste i Støvring kirke søndag den 12. marts kl. 10.30 sammen med sognepræst Herluf Christensen.

Gudstjenesten bliver tekstet på storskærm og afvikles i det hele taget på en måde, så hørehæmmede kan få mest muligt ud af at deltage i gudstjenesten. Men gudstjenesten er bestemt ikke kun for hørehæmmede. Alle andre er lige så velkomne, og vil opleve gudstjenesten som en helt almindelig gudstjeneste bortset fra, at alt hvad der bliver sagt af præsten også kan læses på storskærmen, samtidig med at det bliver sagt.

Efter gudstjenesten er der frokost i Sognegården i Støvring til en pris på 35 kr. Der er tilmelding til frokosten senest mandag den 6. marts. Efter frokosten vil Søren Skov Johansen fortælle om emnet: “Lidt hørehæmmet er man vel altid”. Også i Sognegården er der ligesom i kirken skrivetolkning af det, der bliver sagt.

Gudstjenesten arrangeres af Høreforeningen Rebild lokalafdeling i samarbejde med folkekirken i Rebild provsti ved kontaktpræst for hørehæmmede Herluf Christensen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close