Grimme farver bliver smukke sammen i strik

0
Mie Firring Christiansen, kvinden bag ”Spektakelstrik”, gæster Arden Bibliotek. Privatfoto
ARDEN: Der er inspiration at hente til farverig strik og hækling, når 30-årige Mie Firring Christiansen lørdag 14. april besøger Arden Bibliotek.

Mie Firring Christiansen arbejder som art director, og i fritiden designer hun sprælsk og sjov strik til børn.

Hun er dagligt på jagt efter nye farver, og ikke mindst sammensætninger, og nogle gange starter succesen faktisk der, hvor det er grimt:

– Der er masser af farver som umiddelbart er grimme sammen, men nogle gange er der alligevel et eller andet interessant, så hvordan får jeg det til at fungere? Nogle gange handler det om at få mønster og farver til at gå op i en højere enhed, og så står man lige pludselig med noget, der har udviklet sig til at være ret fedt, forklarer hun.

Mie Firring Christiansen er kendt for sit grafiske univers inden for strik og har udgivet bogen “Spektakelstrik” med modeller til børn, fx dinusaurtrøjen med seje takker på ærmerne.

Bogen “Spektakelstrik” udkom i 2016, og der er flere opskrifter på vej, for selv om Mie Firring Christiansen har fuldtidsjob og familie, skal der være plads til strikkeriet.

Billetten til arrangementet købes på www.himmerlandsbilletten.dk

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close