Godt rykind til Store Legedag i Kirketerp

0
En række foreninger i Kirketerp, Byrsted og omegn - FDF, idrætsforeningen, seniorklubben, jagtforeningen, husmødrene og et par politiske lister - lavede i fællesskab Store Legedag på stadion. Foto: Nicolas Cho Meier
Børnene prøvede kræfter med kartoffelknusning, vandballon-kast og ridning på stadion i den lille by Kirketerp

KIRKETERP: Kirketerp Stadion summede af aktivitet, da det lokale foreningsliv søndag holdt Store Legedag. Der var gang i kartoffelknusemaskinen, guldgraveriet, hoppeborgen, vaffelbagningen og boderne med aktiviteter for børn og barnlige sjæle. Som en overraskelse til publikum var der opvisning af frieser-heste, og børnene kunne få en trækketur.

– Skønnere eftermiddag kunne vi ikke få. Den danske sommer er på sit højeste, flagene blafrer, og her er masser af glade børn og voksne, lød det fra en af de aktive lokale borgere, Carsten Mikkelsen.

Store Legedag i Kirketerp kom til verden som et initiativ under DGI. Siden har det lokale foreningsliv stået sammen om føre det videre, og i år leverer ikke færre end 10 foreninger frivillig arbejdskraft.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close