Fritidsrådet klar til puljeuddeling

0
De orange damer på fotoet er Vildmarksnørder i aktion denne sommer. De søger også Fritidsrådet aktuelt om puljemidler til en materialebank. Privatfoto
REBILD: Fritidsrådet i Rebild Kommune får travlt her i oktober måned, for rådet skal uddele den sidste del af udviklingspuljen for 2017 og foreningerne vil rigtig meget!

Hele 17 projekter har ansøgt puljen i denne runde. Af eksempler på indkomne projekter kan nævnes:

• Haverslev Hallen ønsker at forbedre deres tilbud til de lokale unge og sørger om støtte til etablering af E-Sport tilbud i Haverslev.

• Gymnastikforeningen Sirenerne arbejder på projekt “Naturfabler” i samarbejde med andre gymnastikforeninger i Himmerland.

• Terndrup Gymnastik Forening lytter til tidens trends og ønsker at udvikle deres yogatilbud.

• Vildmarksnørderne drømmer om at se flere børn aktive i naturen og søger om en materialebank.

• Himmerlands Bueskyttelaug søger om penge til 3D antiloper og fasaner.

Puljen er i 2017 på samlet 150.000 kr. Første del af puljen på 47.000 kr. blev uddelt i marts og her i oktober uddeles det resterende beløb på 103.000 kr.

Fritidsrådet understøtter byrådets vision om et sundt liv i en sund kommune ved bl.a. hvert år at uddele rådets udviklingspulje.

Puljen støtter nye aktiviteter og tiltag, talentudvikling, nye fysiske faciliteter og redskaber, arrangementer/events indenfor fritids- og idræts- samt aftenskoleområdet, og puljemidler kan søges af foreninger, aftenskoler, haller og uorganiserede grupper

Samlet set har foreninger og aktører i år sendt projekter for 1.284.313 kr. til Fritidsrådet. Ved 1. ansøgningsrunde i marts var der projekter for 684.048 kr. og i denne runde er der projekter for 600.265 kr.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close