Friskole på lejrtur til Bælum

0
Teatersalen på Østhimmerlands Ungdomsskole blev brugt af friskoleeleverne fra Aarestrup. Privatfoto
AARESTRUP: Gregers Krabbe Friskolen har været på fælles lejrskole. I år gik turen og de fire dage til Østhimmerlands Ungdomsskole i Bælum.

Her opførte elever og lærere årets musical i teatersalen. Teaterstykket hed “Gregers Krabbe har talent” og forældre, søskende og bedsteforældre kom forbi til premieren den sidste lejrskoledag for at se opførelsen.

– Det gik helt fantastisk, og alle elever klarede det virkelig flot. Alle har et talent for noget, og stykkets budskab var i rød tråd med Gregers Krabbe Friskolens motto: “Ingen kan alt – alle kan noget – sammen kan vi det hele, siger Line Fischer fra skolens pr-udvalg.

Derudover var eleverne også på ture til. 0.-3. klasse besøgte Himmerlands Teater og Gasmuseet i Hobro. 4.-6. klasser tog på byvandring i Aalborg og en tur i svømmehallen, mens de ældste elever i 7.-9. klasse deltog i en Street-Art-opgave i Aalborg.

– Vi bliver rystet sammen på kryds og tværs af klasser og elever og lærere ser hinanden fra helt nye sider. Dette har en meget stor værdi, siger Line Fischer.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close