Fornuftigt billetsalg til nytårskoncert

0
Aalborg Symfoniorkester vil til nytårskoncerten lørdag eftermiddag spille en perlerække af fransk musik under ledelse af dirigent David Riddell. Arkivfoto
STØVRING: Den traditionelle nytårskoncert i Arena Himmerland i Støvring foregår i år lørdag eftermiddag 6. januar.

Her er der plads til 800 koncertgæster, men på nuværende tidspunkt er der ikke udsolgt af billetter,

– Det har der i øvrigt aldrig nogensinde været, men billetsalget går i øjeblikket fornuftigt med henvendelser fra folk, der måske ikke som forventet har fået dem i julegave, påpeger Hele Jørgensen som daglig leder af StubHuset i Støvring, der lørdag for 12. år i træk er vært for nytårskoncerten med Aalborg Symfoniorkester.

I modsætning til i fjor foregår nytårskoncerten om eftermiddagen, fordi et tidligere forsøg med en flytning havde en gavnlig effekt på billetsalget.

Men den er ifølge Helle Jørgensen udeblevet i år, og hun mener grunden er at der søndag 7. januar er arrangeret hele to tilsvarende nytårskoncerter i Musikkens Hus i Aalborg, der begge er totalt udsolgte.

– Men interesserede koncertgæster til nytårskoncerten i Støvring kan stadig nå at ringe og bestille billetter til mulig afhentning ved indgangen til Arena Himmerland lørdag eftermiddag, hvor der også vil være direkte billetsalg, oplyser hun.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close