Flot sæson i Arden Billardklub

0
Lars Erik Skov blev klubmester i Arden Billardklub. På billedet vises også klubbens flotte, nye spillertrøjer, sponsoreret af Rockwool i Øster Doense. Foto: Privat
Sæsonen er gået på hæld i Arden Billardklub, og spillerne kan gå på en velfortjent sommerferie. De sidste turneringer er netop afsluttede, og de har krævet noget længere rejsetid end til klubbens normale udekampe i Nord- og Midtjylland.

Ikke mindre end tre af klubbens spillere kvalificerede sig således til finalestævnet i “Senior Cup” i Nyborg. Inden finalen har der igennem hele sæsonen været spillet syv indledende runder, hvor man kunne samle point for kvalifikation til de to semifinaler, som blev afviklet i Aars og Arden. Til finalen i Nyborg viste Ardens Lars Erik Skov sig for stærk for de øvrige 15 deltagere, og hentede fortjent pokal og check med hjem til Arden.

Ikke mange dage senere blev det årlige interne klubmesterskab afviklet. Også her fejrede Lars Erik igen al modstand til side og skal nu have sit navn på vandrepokalen.

I den netop overståede weekend har Arden igen være på langfart. Denne gang til Sakskøbing Billardklub, hvor der over to dage blev afviklet landsfinale i “Tenax Double”. En makker-turnering, hvor Arden var repræsenteret med to hold af de i alt 16 deltagende klubber. Ganske flot af så lille en klub. Desværre blev det denne gang kun til placeringer i den nederste halvdel.

Alt i alt en sæson, hvor Arden Billardklub har markeret sig stærkt, både individuelt og i holdturneringerne.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close