Flere seniorer i Rebild Kommune vælger at bo til leje

0
Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening. Foto: Presse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at flere seniorer i Rebild Kommune nu skifter ejerboligen ud med en lejebolig. Det ligger i tråd med samfundsudviklingen ifølge direktør Ole Nielsen fra Himmerland Boligforening, der oplever en stor tilstrømning af netop seniorer.

Flere borgere over 50 år bosiddende i Rebild Kommune har i de seneste år valgt at sælge deres ejerbolig for i stedet at bo til leje. Ifølge den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik bor der nemlig i dag cirka 400 flere borgere på den gode side af de 50 til leje, end det var tilfældet i 2010, og det svarer til stigning på cirka 18 procent.

Den tendens mærker man hos Himmerland Boligforening, og direktør Ole Nielsen peger på, at årsagen skal findes flere steder.

– Det er naturligvis en kombination af flere ting, der medfører denne stigning. Én forklaring er, at der er blevet flere seniorer, og blandt dem er der flere enlige, der gerne vil bo tæt på andre i samme situation og med samme interesser. Derudover oplever vi også, at flere seniorer egentlig gerne vil have mere tid til børnebørn og rejser, og de ønsker begrænses af parcelhusets pligter, forklarer han.

Ole Nielsen fortæller, at særligt tre parametre vægter tungest, når seniorer vælger at sælge ejerboligen til fordel for en lejebolig hos et alment boligselskab:

1) Stor økonomisk frihed

Som lejer er du ikke bundet på samme måde, som hvis du ejer en bolig. Hos Himmerland Boligforening kan du eksempelvis opsige dit lejemål med få måneders varsel, og det giver en stor fleksibilitet og frihed. Samtidig vil du opleve, at seniorboliger er forholdsvis billige, da de almene boligselskaber ikke skal tjene penge. Sælger du din bolig og flytter i en seniorbolig, frigør det altså potentielt en stor pose penge, som kan bruges på rejser, børnebørn osv. Det sidste er naturligvis forudsat, at du har betalt af på din bolig.

2) Ingen uforudsete udgifter

Som lejer af en seniorbolig i en almen boligforening er du økonomisk sikret på en helt anden måde, end det er tilfældet som boligejer. Hvis ovnen går i stykker, eller strømmen er gået, skal du hverken bekymre dig om erstatning eller elektrikerregninger. Alle disse uforudsete udgifter står boligselskabet for at betale.

3) God balance mellem privatliv og fællesskab

Fordelen ved at bo i en almen boligforening er, at du har din egen bolig, mens du samtidig har mulighed for at skabe relationer og involvere dig i dit områdes fremtid. Afdelingerne har beboerdemokrati, og du har derfor mulighed for at få indflydelse på din afdelings prioriteringer.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close