Fhv. skoleinspektør ser tilbage

0
Smedens Jens samler mågeæg ”mellem hav og fjord”. Han er en af de personer, der indgår i Arne Sloth Kristoffersens foredrag på Haversdal på tirsdag. Privatfoto
HAVERSLEV: Tirsdag 6. februar taler fhv. skoleinspektør på Bavnebakkeskolen i Støvring, Arne Sloth Kristoffersen, om “Mennesker mellem hav og fjord” på plejehjemmet i Haverslev.

I foredraget ser Arne Sloth Kristoffersen tilbage på sin barndom og opvækst i Brovst, hvor hans far havde en korn- og foderstofforretning i 46 år samtidig med, at han gennem 15 år var formand for kommunens socialudvalg.

Foredraget bliver dermed en beretning om livsforholdene i 1940’erne og 1950’erne – og samtidig et portræt af beboerne i barndommens gade, Østergade, hvor aldersgrupperne levede tæt op ad hinanden, og hvor medlemmerne af byens tre store, kristne trossamfund levede fredeligt sammen.

Foredraget er arrangeret af Mejlby-Haverslev pensionistforening, men alle er velkomne til at høre Arne Sloth Kristoffersen se tilbage på opvæksten “mellem hav og fjord”.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close