Endnu en ekstra gang seniorbio

0
Der var fuldt hus, da Seniorbiografen forleden viste John Mogensen-filmen ”Så længe jeg lever”. Her er det en gruppe biografgæster fra Støvring, som nyder morgenbuffeten i pavillonen. De kunne samtidig se den aktuelle kunstudstilling på væggene. Privatfoto
SKØRPING: Det går forrygende i Seniorbiografen i Skørping, hvor der allerede har været udsolgt til to forestillinger med filmen om John Mogensen og der er også udsolgt til den ekstra forestilling onsdag 14. marts.

Og nu kommer der endnu en ekstraforestilling, dog ikke med John Mogensen, men med de to Oscar-vindere Helen Mirren og Donald Sutherland, fortæller Seniorbiografens leder, Erling Junker Holst:

– De to populære skuespillere har hovedrollerne i “Vores livs ferie”, som Kinorevuens direktør Flemming Jensen har set på en filmfestival. Han er ikke i tvivl om, at det er en film for vores publikum, så vi har sat den på programmet onsdag 4. april. Det er en film, som både leverer gode grin og stof til eftertanke. Den handler om et ældre ægtepar. Hun er ramt af en uhelbredelig sygdom, og han er begyndt at blive dement. Helt spontant tager de på ferie i en gammel autocamper.

Inden “Vores livs ferie” viser Seniorbiografen “Den skjulte tråd” torsdag 22. marts.

Her møder man en modekonge i et hierarkisk modehus i London. Han klæder de kongelige på, men falder selv for en ung pige, der serverer på et badehotel.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close