Ekstra varer i indkøbskurven gør gavn

0
Lions Rold Skov Rebild har tidligere samlet ind med stor succes. Foto: Privat
Når du på lørdag 19. maj køber ind hos Meny i Skørping, er der god mening i at lægge en ekstra vare i indkøbskurven. Ved udgangen af butikken står nemlig en stor indkøbsvogn fra Lions Rold Skov Rebild, hvori du så lægger den ekstra vare.

Når vareindsamlingen slutter klokken 14, bringer Lions varerne hen til opholdsstedet Vividus, der

er et lokalt opholdssted i Rebild kommune for børn i alderen 6 – 12 år, som har været udsat for svære omsorgssvigt under opvæksten.

– Det er sjældent, at man kan glæde tre parter på én gang, lyder det Mary Jakobsen, præsident i Lions Rold Skov Rebild.

– Først og fremmest gavner vi nogle af samfundets svageste med gode varer her op til pinse. Dernæst oplever kunden, der lægger en ekstra vare i vognen, helt praktisk at gøre et stykke konkret velgørenhedsarbejde, og endelig har vi i Lions fået støtte til vores humanitære indsats.

For mange på lørdagsindkøb vil det være en økonomisk overkommelig opgave f.eks. at købe en ekstra pose frugt, men for en institution kan det være med til, at de kan gøre lidt ekstra for deres brugere eller beboere.

Samtidig er Lions også taknemmelig for, at Meny i Skørping har givet lov til, at Lions må stå ved deres indgang under indsamlingen.

– Erfaringen siger os, at vi hurtigt får vores store indkøbsvogn fyldt op, og på den måde får ordene, ’mange bække små’ en helt særlig betydning for vores Lions indsamling, slutter Mary Jakobsen.

Lions’ vareindsamling er et led i en landsdækkende aktivitet, som Lions klubber gennemfører.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close