Efterskole vinder også filmpriser

0
Det vindende hold fra filmlinjen er fra venstre Signe Welling, Karoline Struwe, Marcus Munk, Albert Germundsson og Herman Rødtnes. Privatfoto
BÆLUM: Østhimmerlands Ungdomsskole i Bælum er inde i en heldig stime. Nu har en gruppe elever på skolens filmlinje vundet prisen som årets skolefilm ved weekendens filmfestival Filmkraft på Nordkraft i Aalborg.

Vinderfilmen hedder “Den anden”.

Også filmen “Ude” fra Østhimmerlands Ungdomsskole var nomineret i kategorien.

Forstander Berno Jacobsen jubler:

– Det var en stor overraskelse. VI har aldrig deltaget i den konkurrence før, og jeg syntes jo, det var flot, at de var udtaget. Og så vinder de! Tidligere på året opnåede Østhimmerlands Ungdomsskoles filmlinje også en “Award” på filmfestivalen Dolly.

– I det hele taget ser vi tilbage på et skoleår, hvor eleverne i kraft af kreativitet har skabt særdeles gode resultater. Det er helt utroligt, som det er lykkedes i år, siger forstanderen.

Året begyndte med, at to ØU-elever var i spiludviklingsfinalen, hvorefter tekstildesignlinjen sammen fik æren af igen at udstille på Kunsten.

Musiklinjen gjorde sig bemærket dels med duoen “Pipeline”, der var i efterskoleverdenens sangskriverfinale, dels med bandet Blooming, som først var med i årets Band Battle-finale og senere gjorde det så godt, at de blev udvalgt til at repræsentere efterskolerne ved næste års Spot-festival, hvorefter de ved Guldbæk-festivalen vandt et ophold i et musikstudie.

– Endelig bød året også på en flot forestilling af teaterholdet, så ØU har på mange måder manifesteret sig som efterskolen for det kreative og kunstneriske i dette skoleår. For mig som afgående forstander er det som om, målet med de 15 år er nået. Det var netop det at skabe et unikt kreativt miljø og bringe ØU op i den absolutte kreative efterskoleelite, siger Berno Jacobsen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close