Biblioteker klar med nye gamer- klubber for børn

0
De 9-14-årige i Mariagerfjord kan spille computerspil på deres lokale bibliotek. Privatfoto
MARIAGERFJORD: Der lyder begejstrede og til tider ophidsede råb tværs gennem lokalet når Jess, Malthe, William udfordrer hinanden i deres foretrukne computerspil.

Fire gange i løbet af foråret mødes de i Mariagerfjord Bibliotekernes gamerklub.

Det handler om at spille forskellige computerspil, give hinanden gode råd og hygge sig sammen, fortæller Mariagerfjord Bibliotekerne i en pressemeddelelse.

Gamerklubben er for de 9-14 årige og begyndte for et par år siden som Minecraftklub. Efterhånden opstod ønsket om også at kunne spille andre spil, så nu bliver der også spillet Roblox og Fortnite.

– Som regel bliver der kun spillet et spil ad gangen, da børnene jo kommer for at spille sammen, siger bibliotekar Anita Græsbøll.

Et par gange om året bliver der arrangeret Minecraft by Night. Der er rift om de 20 pladser til denne aften, hvor deltagerne undervejs spiser aftensmad sammen.

Forårets sidste gamerklub er i uge 15, og man tilmelder sig på bibliotekerne i Arden, Hobro, Mariager og Hadsund.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close