Bælum snart klædt i Slåbrock

0
Skovpavillonen i Bælum er ramme for koncerten fredag 26. januar. Arkivfoto
BÆLUM: Skovpavillonen i Bælum er fredag 26. januar ramme for en koncert med den nordjyske trio Slåbrock.

En emsig pige der ikke vil sidde bag på en knallert. Et ældre ægtepar der søger spænding på motorvejen. En ung mand med en krank skæbne på grund af kropslugt. En anden mand med samme skæbne efter kritik af de skydegale. Er der en fællesnævner?

Ja den hedder Slåbrock.

De omtalte figurer befolker de talrige sange, som frontfigur Kjeld Torbjørn gennem årene har skrevet og stadig skriver til sin Slåbrock Trio, der er en direkte efterkommer af Slåbrock Band.

Det huserede i koncertsale og på hitlister i 1970’erne og 80’erne og solgte dengang langt over 100.000 LP-plader.

Frontfigur Kjeld Torbjørn er i dag 72 år og fik lysten til at optræde tilbage, da han lod sig pensionere efter mange års virke som journalist, senest en årrække hos Danmarks Radio.

På scenen har han selskab af Andreas Svaneborg på guitar, harmonika og piano samt Ole Albrechtsen på guitar og dobro.

Kulturmøllen i Bælum er arrangør af koncerten i skovpavillonen 26. januar.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close