Arden-spillere vinder guld med landsholdet

0
Fra venstre Mads Jakobsen, Andreas Wielandt og Jacob Nedergaard. Foto: Privat
De nordiske mesterskaber i undervandsrugby for seniorer blev for nylig afviklet i Katrineholm, Sverige. Her var de tre lokale Arden-spillere Mads Jakobsen, Jacob Nedergaard og Andreas Wielandt med til at sikre guldet til Danmark.

Det er første gang, at de tre venner er sammen af sted til en international turnering med seniorlandsholdet. Jacob var udtaget til EM-holdet sidste år, men brækkede hånden i en undervandsrugbykamp en måned inden mesterskabet. Derfor betyder det ekstra meget, at de nu alle er skadefri og var med til at vinde guld til Danmark. I undervandsrugby er der tre spilpositioner, målmand, forsvarer og angriber. Mere eller mindre tilfældigt spillere de tre venner fra Arden hver deres position.

Jacob på mål, Andreas i forsvaret og Mads er angriber. Træningen fortsætter for de tre nordiske mestre hjemme i Arden svømmehal, hvor holdet træner hver tirsdag og søndag fra 19.45-21.15. De tre spillere har, sammen med resten af landsholdet, et mål om at vinde VM guld i 2019, hvor forberedelserne allerede startede da weekendens guldmedalje blev overrakt til holdet.

– En vigtig mentaltræning med nogle øl finder sted de næste par weekender, og derefter begynder vi på målrettet styrke- og konditionstræning, lyder det med et smil fra Andreas Wielandt.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close