Arden-spillere snuppede EM-sølvmedaljer i undervandsrugby

0
Danmark med sølvmedaljerne om halsen. Foto: Privat
Det hele foregår under vand. Med dykkermaske, svømmefødder og plasticbeskyttere til at beskytte kroppens mest sårbare områder. Fire meter nede på bunden af et svømmebassin, er hvor Mads Jakobsen og Andreas Wielandt fra Arden, har fundet deres sportsgren. De banker, holder og vrider hinanden rundt under vandet i en sport, der kaldes undervandsrugby. En sport, hvor de to Arden-drenge for nylig repræsenterede Danmark ved EM i Finland – og det gik rigtigt godt. Danmark snuppede nemlig sølvmedaljer. Danmarks første medalje i undervandsrugby i 18 år.

Danmark åbnede turnering på en yderst overbevisende facon, da Spanien blev banket sønder og sammen med 21-0.

I anden kamp ventede der derimod mere kvalificeret modstand. Her var modstanderen de regerende verdensmestre fra Norge. Danmark vandt 1-0 – målet scoret på straffe. Dermed var billetten til semifinalen sikret, og her var modstanderen Sverige, som Danmark aldrig havde besejret i en international turnering. Sverige scorede da også allerede efter 1 minut og 28 sekunder, men Danmark bragte sig hurtigt tilbage i kampen og endte med at vinde 3-2.

Dermed var Danmark klar til finalen, hvor modstanderen igen var Norge. Denne gang var det nordmændene, der trak det længste strå med en 1-0 sejr.

Dermed måtte Danmark tage til takke med sølvmedaljerne, hvilket også var en kæmpe præstation.

En stor aktie i medaljerne havde Mads Jakobsen og Andreas Wielandt fra IF Jarl Arden, hvor duoen er rigtig glade for at kunne dyrke deres idræt på højeste plan.

– IF Jarl Arden har givet os det vigtige element, at kunne udvikle os under frihed. Klubben og dets frivillige har altid støttet op omkring vores nye tiltag, idéer og landsholdssamlinger, og det har konstant bygget på vores passion for denne sport, fortæller Andreas Wielandt, der sammen med Mads Jakobsen har været fast inventar Danmarks U21-landshold i undervandsrugby, men som nu har fået deres gennembrud på A-landsholdet. Det er sket i en periode hvor landsholdet har fået en ny træner, Michael Kragh, som har hævet ambitionerne og niveauet for holdet, og sat et fremtidigt mål om VM guld i 2019.

Indtil da kan duoen nyde deres skinnede, flotte EM-medaljer.

Stort tillykke herfra!

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close