Akademikerteam skal hjælpe kro

0
Fem akademikere med en fælles opgave på Rold Storkro: Marie Louise Geneser, Susanne Kate Lang, Martin Christiansen, Line Frellsen og Glenn Knudsen. Privatfoto
ROLD SKOV: Hvordan kan en kemiingeniør, en master i engelsk, en finansøkonom og to med uddannelse indenfor marketing hjælpe en virksomhed som Rold StorKro?

Det vil vise sig i løbet af de kommende ni uger, efter at fem nyuddannede akademikere har indgået et udviklingssamarbejde med Rold StorKro om fælles udnyttelse af 1500 timers brain-power.

Firmaet add value har sammensat teamet, som skal arbejde på Rold StorKro i ni uger med en specifik opgave, som virksomheden har ønsket hjælp til at løse.

– Det er et spændende projekt at være en del af, erklærer direktør Jørgen Pedersen.

– Vi får ofte ideer til videreudvikling af vores projekter og nye arrangementer, men har ikke altid selv tid til at få gennemarbejdet dem grundigt inden de “løslades” til offentligheden. Dette projekt giver os muligheden for at få set på disse med friske øjne – og øjne som ikke kender vores branche. Det giver helt nye input og sparring til vores ledergruppe.

De eksterne konsulenter skal hovedsageligt arbejde med lavsæsons-produkter rettet mod erhvervslivet.

Nogle ideer kommer fra Rold StorKro, men konsulenterne udvikler også selv mange ideer. Alle disse indgår i en pulje, hvorefter det så bagefter undersøges, om det er bæredygtigt at søsætte dem – og hvordan det skal gribes an.

– Man får meget ud af at samarbejde på tværs af uddannelserne, og samtidig får man indblik i en helt ny branche. Det har allerede givet mig masser af inspiration og blod på tanden, noterer en af de fem akademikere, Marie Louise Geneser, som er uddannet inden for kommunikation og markedsføring fra Århus Universitet.

De øvrige fire akademikere på holdet er Susanne Kate Lang, kemiingeniør, Martin Christiansen, master i engelsk, Line Frellsen, pba i handel og marketing og Glenn Knudsen, finansøkonom med speciale i økonomisk styring.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close