Aftentur 14. juni til Skørpings største bygning

0
”Fryseslottet”, hvis øgenavn skyldtes et postkort, men sikkert også et navn, der blev brugt blandt patienterne. Privatfoto
SKØRPING: “Kom med på en aftentur torsdag 14. juni til Skørpings flotteste og største bygning!”

Sådan lyder opfordringen fra Rebild-guide Ole Jensen, der er aftenens guide på turen til Hospitalet med de mange navne som Brystsygesanatoriet, Kvinde Sanatoriet i Skørping, Folkesanatoriet i Skørping, og nu Skørping Privathospital.

Turen starter på Skørping Skoles Parkeringsplads, lige overfor Ugleporten som er indkørslen til hospitalet.

Herfra går turen videre til de fantastiske flotte bygninger i urgotisk stil, hvor snakken falder på Arkitekten Valdemar Ingemann.

Ved opførelsen var selvforsyning nøgleordet. Her var alt samlet på et sted i form af et helt selvkørende minisamfund med egen brønd og vandværk, kraftcentral med eget elværk, kæmpe køkkenhave, svinestald, hønsehold og kaninopdræt.

Men før byggeriet overhovedet kunne gå i gang var det en betingelse at man fandt vand.

Derfor startede man med at bygge en brønd, hvor man skulle 60 meter ned før vandet kom til syne. Brønden er 1½ meter i diameter og står i dag inde under værkstedsbygningen.

Aftenturen fortsætter ud i skoven bag hospitalet, hvor den tyske besættelsesmagt, der havde besat Skørping Skole, gemte deres køretøjer i såkaldte “flyverskjul” for at undgå bombning fra allierede fly.

Her vil guide Ole Jensen fortælle historien om, hvordan skjulene blev genbrugt af dansk militær efter krigens afslutning.

Derfra går turen videre til flere seværdigheder i omegnen af Skørping, nemlig “ønskestenen” og vagthuset på Mosevej.

Mødestedet for aftenturen er p-pladsen ved Skørping Skole på Himmerlandsvej klokken 18.30, deltagelse er for en beskeden betaling på 25 kroner, og forhåndstilmelding er ikke nødvendig.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close