Affaldsindsamlere søges

0
Sidste år var næsten 1600 frivillige aktive i forbindelse med affaldsindsamlingen i Mariagerfjord. Privatfoto
MARIAGERFJORD: Danmarks Naturfredningsforening Mariagerfjord og Grønt Råd opfordrer søndag 22. april alle i lokalområdet til at give en hånd med, når der for trettende år i træk indsamles affald over hele landet.

Flere end 40 institutioner, klubber og foreninger i Mariagerfjord har allerede tilmeldt sig affaldsindsamlingen, men andre kan også være med ved henvendelse til Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling.

Affaldsindsamlingen i Mariagerfjord Kommune udgår fra fire adresser: Min Købmand, Bytorvet 18, Arden, Det Røde Pakhus, Sdr. Kajgade, Hobro, Parkeringspladsen på havnen i Mariager og Dykkerklubben, Bådsstræde 23, Fiskehavnen i Hadsund.

Tilmelding til søndagsindsamlingen er ikke nødvendig, og der bliver udleveret sække og handsker til alle. Deltagerne bliver desuden budt på en lille forfriskning, og kommunen sørger for at indsamlet affald bliver kørt væk.

Sidste år deltog næsten 1.600 borgere i indsamlingen i Mariagerfjord, og tilsammen fjernede indsamlerne mere end 5.000 kg affald og næsten 3.500 dåser, og var på den måde med til at sikre en ren natur.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close