ÆldreSagen har lavet en aftale med julemanden

0
Julemanden kiggede forbi Lisse Trads, formand for ÆldreSagen i Rebild Kommune. Sammen lavede de en aftale om en julefilm i Seniorbiografen i Skørping. Foto: Privat
– Det var godt nok en overraskelse. Det havde jeg ikke ventet, siger Lisse Trads, formand for ÆldreSagen i Rebild Kommune.

Det, der overraskede Lisse var, at julemanden pludselig stod i hendes dør for at få underskrevet en kontrakt om julefilm i Seniorbiografen i Skørping.

– Det er blevet en tradition, som vi gerne vil fortsætte med. Vores medlemmer er meget glade for julearrangementet i Seniorbiografen, og jeg havde lavet en aftale i år med biografens leder, Erling Junker Holst, men jeg havde ikke ventet, at det var julemanden, som kom for at få aftalen underskrevet, siger Lisse Trads med et smil.

Medlemmerne skal i år se den nye franske film “Gensynet” med Cathrine Deneuve. Efter filmen er der julekaffe/kagebord, og derefter går man igen ind i biografsalen for at blive underholdt med sang og musik af bl.a. af Skørping Kirkes børnekor under ledelse af organist Per Bach.

Julearrangementet finder sted tirsdag den 5. december, og det er en lukket forestilling.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close